Om projektet
Arkitekttegnet have i nybyggerkvarter
Fra idé til virkelighed
Ud fra en havearkitekt-tegning har Vestermark A/S lavet jordarbejde, regulering af grund og bundopbygning for derefter at anlægge den detaljeorienterede have. Der er anvendt granitbelægning omkring hele huset som er en mere langsigtet investering i udearealerne pga. flisens store kvalitet. Op til hoveddøren er der anlagt chaussesten imellem bordurfliser for at skabe et mere fremtrædende indgangsparti. Forhaven præsenterer huset smukt med større blomstrende tag-udklippede træer, opstammede syrener og bonsai-klippet fyr. I baghaven er der opført en pergola i robinie træ med opbundne roser som efter få år vil begrønne pergolaen. Der er desuden anlagt surbundsbed med rododendron bagerst i haven mod læbæltet.
Kunde
Privatkunde
Type
Parcelhus
Fokus
Stilrent
Lokation
Ribe