Projektoplæg

Entreprise

Projektoplæg

Andreas Vestermark

Projektleder og medejer

51809747

andreas@vestermarkribe.dk

Vestermarks projektoplæg - fra idé til overblik

Et vellykket have- eller udeareal-projekt starter med et klart grundlag. Hos Vestermark tilbyder vi fleksible oplægspakker, der giver dig faglig sparring, visuel retning og økonomisk overblik –afhængigt af, hvor langt du er i processen. Vi er ikke havearkitekter og laver derfor ikke samme form for tegninger eller oplæg som man kan forvente når man køber en pakke ved en arkitekt. Vi tilbyder i stedet tre forskellige pakker, som et godt alternativ og som derudover kan indeholde et konkret tilbud på dit projekt, som vi efterfølgende kan føre ud i livet for dig. 

Fleksible projektoplæg tilpasset dig

Hos os kan du vælge præcis det projektoplæg, der passer til dine ønsker, behov og budget. Vi har sammensat tre forskellige pakker – hver med sit niveau af detaljer, omfang og visuel præsentation – så du får lige præcis den start på dit have- eller entrepriseprojekt, der giver mest mening for dig.

Uanset om du drømmer om et hurtigt idéskitseoplæg, et mere gennemarbejdet design eller en fuld projektplan med alle detaljer på plads, guider vi dig hele vejen. På den måde kan du trygt vælge den løsning, der passer bedst til dit projekt – og lade os hjælpe med at gøre dine idéer til virkelighed.
Derudover kan man vælge ud fra om man har behov for et helt konkret tilbud med detaljer omkring økonomien og udførelsen - og sidst men ikke mindst kan vi føre projektet ud i livet for dig. 

Fra Idé til Virkelighed

Vi gør os umage for at levere et gennemtænkt og brugbart visuelt materiale til de af vores kunder, som ønsker haveplaner eller tegninger inden et projekt aftales og påbegyndes. Vores visuelle præsentation er altid med udgangspunkt i vores tidligere projekter og billeder fra tidligere udførte udeområder, så man som kunde nemt kan få et overblik over hvad vi tidligere har erfaring med og holder af at udarbejde. 

Tre skridt mod din have eller entreprise

Skal du i gang med et nyt haveprojekt, eller overvejer du at optimere din eksisterende have? Skal der nye udearealer til omkring din virksomhed eller erhvervsbygning? Er du usikker på hvordan det kunne se ud og hvad økonomien ville være? Så kan en af vores projektoplæg være noget for dig eller din virksomhed.

1. Inspirationsmøde og faglig vejledning

Vores første mulighed, som ikke tilbyder skitser, tegninger eller oplæg, men hvor du får faglig sparring og masser af inspiration til dit fremtidige projekt. Pris: 1995 kr. + moms.

Du får er et personligt møde med en af vores projektledere, hvor han eller hun kommer til dig.
Gennemgang af dine ønsker, behov og allerede opståede idéer. Faglig sparring og forslag til materialer, former og muligheder. Det er en mundtlig samtale med konkrete input – uden skriftligt materiale. Vi kommer til dig og mødet finder sted på eller ved området som du ønsker ideer til eller sparring på.
Denne mulighed er til dig der har brug for et professionelt indspark, før du går videre – hvad enten det er til en privathave, virksomhedens udeareal eller starten på et større projekt. Det er til dig som måske er lidt i tvivl om det er et projekt du vil gå videre med inden for den nærmere fremtid eller om det skal være os som udfører det for dig.

2. Inspirationsmøde, Tegning og økonomisk overblik

Vore anden pakke giver dig mulighed for at komme endnu tættere på et konkret tilbud og et mere visuelt overblik. Pris: 6000 kr. + moms.

Med denne mulighed for du alt det som er beskrevet i pakke 1 og mere til. Efter inspirationsmødet hos dig går vi tilbage og arbejder på en simpelt haveskitse/tegning ud fra det vi landede på under mødet samt områdets muligheder. Det er ikke en Have/arkitekttegning, men en overbliksplan/skitse af området/haven ofte lavet ud fra et matrikelkort. Ideer til opbygning, inddeling og beplantning vil indtegnet på tegningen. Der laves et prisoverslag eller et konkret tilbud, hvis dette er muligt. 

En pakke til dig der ønsker ideer, vejledning og som samtidig har brug for både form og priser på bordet –og ønsker noget, du kan tage stilling til eller præsentere for andre. Det økonomiske overslag kan være med til at indikere om det du ønsker kan lade sig gøre indenfor de rammer du drømmer om.

3. Inspiration, Visuelt oplæg , mere detaljeret tegning og fuldt projektgrundlag

Vores tredje mulighed tilbyder dig et godt gennemarbejdet overblik og tilbud. Pris: 9500 kr. + moms.

Hvis du vælger denne tredje mulighed får du alt fra pakke 1 og 2, dog med en mere målfast og meget mere detaljeret tegning. Herudover et præsentationsmateriale i form af et Moodboard der fungerer som et visuelt oplæg. denne indeholder: billedreferencer og stemninger. Materialebeskrivelser og idéoplæg samt inspirationsbilleder.
Forslag til beplantning og plantevalg og eventuelt en konkret planteliste. Herudover indeholder denne pakke ligeledes et mere konkret helhedsorienteret tilbud som du kan takke ja eller nej til. Altså et konkret prisoverslag eller tilbud på projektets udførelse.

Til dig der ønsker et seriøst og visuelt oplæg til en større beslutning – velegnet til større private haver, liebhaverprojekter, boligforeninger eller erhvervsejendomme og områder omkring virksomheder.

Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit næste projekt – uanset om det er ud fra pakke 1, 2 eller 3. 

Vælger du Vestermark A/S til at udføre projektet helt fra start til slut, så ender du med en gennemtænkt proces, hvor de som laver det faglige arbejde også forstår helhedsideerne og visionen. 

Kontakt Os

Udfyld formularen nedenunder, eller kontakt os direkte.

Send os en besked

Udfyld formularen nedenunder, eller kontakt os direkte.