Sikre valg til dit næste større projekt: Sådan vælger du den rette entreprenør og samarbejdspartner.
Når du som virksomhed, institution, kommune eller privat person står overfor et anlægs- eller byggeprojekt er valget af den rette entreprenør afgørende. Det er uanset om der er tale om et større jord, kloak og anlægsarbejde eller en stor eller en mindre haveanlægning og det betyder meget for både projekteringen og processen. Den rette entreprenør kan være forskellen på et projekt, der fuldføres forholdsvist gnidningsfrit og effektivt, og et projekt, der får uanede forsinkelser, budgetoverskridelser osv. Et anlægsprojekt eller et byggeprojekt vil aldrig være helt uden udfordringer eller uforudsete forhindringer, men det gode samarbejde og en forudseende entreprenør med gode samarbejdspartnere vil være en god start til, at gøre forhindringerne mindre problematiske og generende.
Dette indlæg er tænkt som en lille guide med viden og værktøjer, der kan hjælpe dig eller din virksomhed med at træffe det rigtige valg i forhold til jeres projekt.
Forstå dit projekt og lav den rette research
Det første skridt i forhold til at vælge en entreprenør er at forstå alle nuancerne i sit eget projekt. Jo bedre en forståelse man som person eller virksomhed har af det man står overfor at få udført, jo nemmere bliver det at få kommunikeret ønsker og behov klart og tydeligt, men også at gennemskue og vurdere de tilbud og de råd entreprenøren kommer med.
Projektets art:
Så mange detaljer som muligt om hvad det forestående projekt indebærer og omfatter. Er det kloakrenovering? Omfatter det landskabsarbejde? Er det en ren belægningsopgave? Er der et bestemt fokus i projektet, fx regnvandshåndtering eller infrastruktur? Er der tale om et større projekt vil der som oftest være ingeniører og/eller arkitekter involveret, som er dygrige til detalje beskrivelserne og udarbejdelse af udbuds materiale.Skala og omfang:
Projektets størrelse og rækkevidde er altid væsentlig at have på plads inden en entreprenør skal afgive tilbud. Det er mange fysiske dimensioner og mål der skal tages højde for og nedfældes så tilbuddet kan blive så retvisende som muligt.Budget:
Fastlæg et buget på forhånd eller gør overvejelser i forhold til hvor omkostninger må ende. Her er det vigtigt at være realistisk i forbindelse med de mange omkostninger der er og de stigende materiale priser vi har oplevet de senere år. Det anbefales altid at inkludere en buffer for uforudsete udgifter, som der stort set altid opstår undervejs i en proces uanset projektets størrelse.Tidslinje:
Gør dig overvejelser omkring den tid projektet ønskeligt må tage at udføre og vær realistisk i forbindelse med den tidsramme der laves. Her er det væsentligt at overveje sæsonmæssige påvirkninger og andre eksterne faktorer som vi hos Vestermark ofte oplever kan være noget der ikke på forhånd er tænkt ind, men som næsten altid vil opstå.
Fx har vi det seneste år oplevet forhindringer og vanskeligheder med arbejdets udførelse pga. de enorme mængder regn vi har fået gennem hele vinteren og foråret. Der er visse ting, der i et anlægsprojekt vil blive kompliceret eller tæt på umulige at udføre, hvis en byggeplads svømmer væk i regnvand.Når du efter ovenstående overvejelser har et ret klart billede af projektet du ønsker udført, kan du med det hele i mente begynde at søge efter den rette entreprenør med de kompetencer der er nødvendige for projekteringen og udførelsen.
Tjek i netværket om nogle du kender har gode erfaringer og tjek på virksomheders hjemmeside om der er referencer og tidligere beskrivelser af udførte projekter, som kunne være relevante. Tjek om virksomheden virker sund i den forstand, at de har de rette ansatte til udførelsen af opgaven og ikke fx er ved at skære ned pga. dårlig økonomi. Kig på de sociale medier, på kundeanmeldelser og projektgalleri for at se om deres kerneopgaver matcher den opgave du skal have løst.
Spørg til om de har de rette certifikater og kvalifikationer i forbindelse med det arbejde du skal have udført. Har entreprenøren styr på forsikringer, ansøgninger, kvalitetssikring osv? Det er afgørende for sikkerhed, lovgivning og for visheden om at entreprenøren har styr på processen og det der skal til for at den forløber gnidningsfrit.
Vurdering af tilbud og det endelige valg
Når du har udvalgt et par interessante entreprenører og virksomheder skal du have dem på banen ift. tanker, vurderinger og tilbud og så skal du efterfølgende udvælge hvem du ønsker at samarbejde med omkring projektet.
Samarbejdet med entreprenøren er enormt vigtigt og det kan derfor anbefales at have personlige samtaler med de mulige entreprenører og ikke kun mailkorrespondance. Den kommunikation man har og den mavefornemmelse det giver kan ofte være endnu vigtigere end rigtig meget andet. En drøftelse og gennemgang af projektet vil også give en fornemmelse af og vedkommende har den fornødne erfaring og indsigt, som projektet kræver.
Hernæst skal de forskellige entreprenører afgive deres tilbud på det projektmateriale de har modtaget fra dig eller din virksomhed. Her kan det være en ide, at tjekke om de har medregnet de samme ting og om det ligner de i tilbuddet er opmærksomme på eventuelle forhindringer eller ekstraarbejder så det bliver mindre uforudset og gennemtænkt. For nogle betyder prisen nederst på linjen alt for hvem de ender med at vælge og for andre er det en kombination af pris og det entreprenøren og dennes virksomhed repræsenterer og den kvalitet de leverer.>
Det er vigtigt at gøre op med sig selv hvad der vægter tungest på vægtskålen, når man skal træffe det sidste valg.
Få detaljerne på plads
- Når man har truffet sit valg og bestemt sig for at gå med en bestemt entreprenør, så skal detaljerne omkring projektet på plads og forberedelserne igangsættes. Sørg for at lave kontrakt eller skriftlig aftale på hvad den aftale pris indeholder og hvad der eventuelt måtte komme ved siden af. Det er også vigtigt at aftale hvem der har ansvaret for eventuelle øvrige fagpersoner og underleverandører og om det er én entreprenør der skal stå for alt fra start til slut.
Lav nogle aftaler for opstart, tidslinje og hvad I gør, hvis vejret, materiale forsinkelser eller andre uforudsete situationer kan blive udfordringer og skal håndteres.
Lav nedskrevne aftaler for betalingsvilkår og bliv enige om hvordan den endelige opgørelse skal laves.
Når projektets udførelse er gået i gang er kommunikationen og samarbejdet med entreprenøren og dennes folk essentiel. Nogle afholder løbende byggemøder/statusmøder og dette vurderes især relevant ved de større projekter, hvor der eventuelt er flere entreprenører på samme plads og samme projekt.
Konklusionen må være....
Valget af den rette entreprenør med, de rette kvalifikationer er afgørende for et projekts udførelse, processen og ikke mindst for resultatet. Undervejs er kommunikation og samarbejde meget vigtigt og derfor er det også smart at gå med en person der giver dig en god mavefornemmelse, samtidig med at denne virker kompetent ift. præcis denne type opgave. Forberedende tanker om buget og tidsrammer er vigtige at have overvejet, så det kan drøftes inden valget træffes.
Det handler om at vælge klogt i forhold til det ønskede resultat, så et godt fundamentet er lagt allerede inden entreprenøren starter op på udførelsen.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud
Vi har stor erfaring i udførelsen af både store og mindre projekter og byfornyelser. Vi har ligeledes mange års erfaring med haveprojekter, og kvaliteten ligger i de materialer, vi sammensætter, og det gode håndværk vores personale udfører. Vi starter med at tænke alle niveauer igennem, herunder terrænet og eventuelt jordarbejde, for at sikre et holdbart og bæredygtigt resultat. Vi hjælper også med kloak eller regn- og spildevandsløsninger. Vi tager derefter hånd om indretningen af området eller haven, herunder placering af terrasser, gangarealer, parkering, belægninger, afgrænsninger og beplantning. Vi vælger materialer og planter, der passer til dine ønsker om vedligeholdelse, sammenhænge og stemning. Find inspiration i vores projektgalleri og bestil vores katalog for flere muligheder.
Vi håber, at vores guide til valget af entreprenør har givet dig et indblik i, hvad der kræves for at komme godt i gang med og i mål med det projekt du skal have udført. Vores erfarne personale er altid klar til at hjælpe dig med planlægning og udførelsen, uanset om det er et stort eller et mindre projekt. Kontakt os i dag, hvis du ønsker vores hjælp, så kan vi tage en snak om dine ønsker og behov og hjælpe dig med at komme godt i mål med dine ideer og ønsker.
Tak fordi du læste med!
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at få en havearkitekt?
Hvordan skaber man en hyggelig have?
Hvad koster det at få en havearkitekt?
De fleste havearkitekter tilbyder deres kunder en eller anden form for pakkeløsning ift. Deres ydelser. Det varierer efter hvor mange tegninger, billeder og konkrete materialebeskrivelser man ønsker at havearkitekten kan assistere med.
Hvordan skaber man en hyggelig have?
Skabe forskellige rum i haven, som indbyder til forskellige stunder og aktiviteter samtidig med at helheden i haven er på plads. En have hvor bede og beplantning indtænkes som en del af indretningen er også med til at skabe en dejlig naturlig hygge. Ligeledes er en god kombination af beplantning, hvor udspringstidspunkterne varierer altid en god ide, så er der nemlig altid er noget grønt eller blomstrende at kigge på.