Om projektet
Total Haverenovering ved Smuk Rød Villa
Fra idé til virkelighed
"Et harmonisk gårdhavemiljø med flere stemningsfulde haverum" var overskriften, da Vestermark sammen med kunden skulle udtænke planen for denne smukke haverenovering.
Ved den smukke røde villa har vi stået for en gennemgribende haverenovering med fokus på at skabe et eksklusivt og indbydende gårdhavemiljø. Haven er blevet forvandlet til et stemningsfuldt uderum med fine inddelinger og flere forskellige miljøer, som tilsammen skaber variation, ro og oplevelse.
I projektet har vi udført granittrapper, opbygget brostensmure og lavet belægningsarbejde, der binder de forskellige områder naturligt sammen. Som en del af den samlede løsning er der også opført et smukt orangeri, som tilfører haven både karakter og anvendelighed. Derudover har vi leveret og plantet et bredt udvalg af træer og planter, der er med til at skabe liv, struktur og en grøn ramme omkring de fine haverum og miljøer.
Resultatet er en helstøbt have, hvor materialer, beplantning og indretning går op i en højere enhed.
Kunde
Privat haveanlæg
Type
Haverenovering
Fokus
Gårdhavemiljø
Lokation
Aabenraa

