Om projektet
Smuk Forvandling af Grund ved Nybygget Hus
Totalforvandling af en vildt bevokset, skrånende grund til en brugbar have med trapper, støttemure, teglbelægning, opholdsarealer, brøstning til orangeri og ny beplantning.
Udgangspunktet var en vildt bevokset grund med kraftigt fald, hvor haven var svær at bruge i praksis. Målet var at skabe struktur, sikre terrænet og gøre udearealerne anvendelige – uden at miste det grønne udtryk. Haven udtryk skulle matche det fine nybyggede hus og tilføre grønt og natur til helheden.
Vi har derfor gennemført en helhedsrenovering af haven, hvor terrænet er blevet opdelt i niveauer med trapper i terræn og flere opholdssteder, så haven i dag kan bruges aktivt i hverdagen. Projektet blev forinden tegnet af en havearkitekt og vores arbejde tog udgangspunkt i den plan der var lagt.
For at stabilisere den skrånende grund er der etableret støttemure, og der er udført belægning i tegl, som binder forløb og flader sammen og giver et varmt, eksklusivt udtryk.
Som en del af projektet er der desuden lavet brøstning til orangeri, og der er leveret og plantet et varieret udvalg af beplantning, så haven får både årstidsskifte, rumfornemmelse og et robust, grønt helhedsudtryk.
Resultatet er en have, der er gået fra utilgængelig og urolig til struktureret, stabil og brugbar – med tydelige linjer, gode niveauer, natur og plads til ophold.
Kunde
Privat haveanlæg
Type
Liebhaveri
Fokus
Forvandling af grund
Lokation
Aabenraa

