Om projektet
Gårdforbedring i Bramming bymidte
Som del af den samlede byfornyelsesindsats for Bramming bymidte er der gennemført en såkaldt gårdforbedring mellem Skolegade og Nørregade, som består af blandede bolig- og erhvervsejendomme samt flere offentlige arealer. En gårdforbedring er et samlet projekt for forbedring af en række samlede friarealer, på tværs af matrikelskel. Vestermark var med til denne forbedring af området og det er et projekt vi er stolte af, at have været en del af.
Vestermark har stået for renoveringen af de store p-plads arealer, gangstier, passager og gårdrum. Vi har endvidere stået for leveringen af diverse inventarer. Der er anlagt sedum på diverse tage for at forsinke og mindske regnvandet vej til regnvands systemet.
Der er lavet ny belægning over alt og pæn beplantning til at opdele, adskille og skabe et grønt udtryk. Der er brugt forskellige belægningstyper på områderne for at skabe inddeling og indretning. Der er opsat specialproduceret listehegn, renovationsrum og carporte.
Der har været stor fokus på håndteringen af regnvand, hvorfor 850 kvm p-areal er blevet udført i permeable belægning og underbund for at kunne optage regnvand på fra færdselsarealerne. Der er endvidere etableret regnbede.
Kunde
Esbjerg kommune
Type
Offentlig anlæg
Fokus
Total renovering af arealerne
Lokation
Bramming