Professioner
Brolægger
Hvad laver vores brolæggere?
Hos Vestermark A/S arbejder vi med mange typer af anlægsopgaver og med mange forskellige typer af belægningsopgaver. Brolægning er en proces, der indgår i de fleste af vores opgaver og kan dække over fx terrasser, belægning omkring et hus, parkeringspladser, fortove, indkørsler mm. hvor der skal lægges fliser, klinker eller brosten på jorden. Brolægning er et yderst vigtigt erhverv og fagligheden er central hvis man vil sikre sig et flot og langtidsholdbart resultat af sine belægninger i haven eller ved ejendommen.
Formålet med brolægning er at give en flot og funktionel overflade, som man kan færdes sikkert og nemt på og hvor kvaliteten og levetiden er høj. Brolæggeren har brug for sin kreative sans og arbejder sirligt med lægningen af diverse belægninger samt bearbejdning af underlaget. Vores brolæggere er dygtige håndværkere, som er yderst gode til at imødekomme de ønsker kunderne måtte have i forhold til mønstre i belægningen samt kombinationen af flotte sten. Vores brolæggere arbejder sammen med vores anlægsgartnere ude på anlæggene og kombinationen af de to fagligheder skaber smukke resultater.
Brolægning er et yderst vigtigt erhverv, fordi det giver folk mulighed for at have en flot og nydelig overflade som kan komplimentere haven, ejendommen eller byen uden bekymringer om ujævnt terræn. Denne proces er vores brolæggere yderst dygtige til at håndtere og vi går meget op i det flotte langtidsholdbare resultat.
Brolæggeren - en dygtig håndværker
En brolægger arbejder med granitsten, fx brosten, chaussésten og kantsten, med betonsten og med klinker.
Brolæggere udfører belægning af torve, fortove, gågader og dele af parkanlæg og haver. Ved gader og veje sætter de kantsten og belægger parkeringspladser, indkørsler og gadeudmundinger. De reparerer også brolægninger, som måtte trænge til dette. Herudover er man som brolægger dygtig til at bearbejde jorden og underlaget, så den belægning der udføres er jævn og holdbar.
Brolæggerarbejdet er fysisk krævende og man skal være opmærksom på de forskellige arbejdsstillinger. Materialerne kan være tunge, men der er maskiner til en del af det tungeste arbejde og vi har det nødvendige hjælpegrej i virksomheden, så vores folk skånes mest muligt. Vi vil gerne at arbejdsforholdene er gode for vores folk og vi er gode til at hjælpe hinanden ude på pladserne.
Brolæggere arbejder udendørs året rundt og er en essentiel håndværker når det kommer til skabelsen af flotte uderum i haver og ved ejendomme samt områder i byerne.
Vi vil gerne fortsætte, som en virksomhed der bidrager til at endnu flere dygtige brolæggere uddannes og tager derfor gerne lærlinge fra uddannelsen i lære i Vestermark A/S.
Hvad koster en brolægger?
Vores fagudlærte brolæggere arbejder tæt sammen med vores fagudlærte anlægsgartnere og kloakmestre og timeprisen er den samme i forhold til alle tre professioner. Når man har et ønske om at få udført et stykke arbejde, af eksempelvis en brolægger, må man udover timeprisen tage højde for brugen af maskiner og materialer, som kommer ud over arbejdslønnen. Skal en brolægger sætte mange brosten eller chaussésten, som kræver finesse og godt håndværk og måske et særligt mønster, tager det naturligvis længere tid end hvis der lægges en større flise i lige linjer. Det kan variere meget fra projekt til projekt hvor meget jordarbejde og fx terræn regulering der skal laves inden stenene kan lægges. Der skal ligeledes tages højde for eventuel bortkørsel af jord eller tilkørsel af fx stabilgrus og sand når der skal udregnes en pris for et stykke belægningsarbejde.
Vi forsøger at tænke det hele igennem på forhånd og medregner så meget i vores tilbud, som vi kan forudse. Antallet af arbejdstimer kan vi også lave et overslag på og så kan det hele samles i ét tilbud til vores kunder. Vores projektledere holder løbende kontakt med kunderne og vil sammen med dem drøfte eventuelle uforudsete bekostninger eller besparelser.
Kontakt Os
Udfyld formularen nedenunder, eller kontakt os direkte.
Send os en besked
Udfyld formularen nedenunder, eller kontakt os direkte.