Juli i haven: En fest af farver og duftende blomster
Juli måned er en skøn tid i haven, hvor blomsterne blomstre i alt deres pragt, og frugter og grønsager modnes i solens varme stråler. Det er en tid hvor man virkelig kan nyde frugten af sit hårde arbejde og få glæde af det frodige paradis man måske har fået skabt.
Dette blogindlæg vil fokusere på, hvordan du bedst kan pleje din have i den kommende sommermåned for at opretholde dens skønhed og sundhed. I år er der faldet store mængder regn i juni måned og her i starten af juli og det har naturligvis en betydning for haveopgaverne her i juli. Visse dele af haven vil have nydt godt af den regnvand der er faldet og have gode betingelser for at klare sig godt og frodigt gennem den kommende måned. Andre dele af haven, måske bær og andet i køkkenhaven vil ikke have haft lige så stor glæde af den regn der er faldet med voldsom kraft de sidste uger.
Fjern de visne blomster og beskær det som trænger
Døde og visne blomster kan se triste ud og fjerne fokus fra den overordnede skønhed i haven. Gå gerne på blomsterjagt og fjern regelmæssigt visne blomsterhoveder. Dette vil ikke kun forbedre Æstetikken, men også stimulere planterne til at producere flere blomster.
Lige nu er de fleste Rhododendron fx afblomstrede og det giver mening at fjerne de visne blomsterhoveder så den flotte stedsegrønne farve igen kan ses.Juli er en god tid til at udføre let beskæring og formning af dine buske og træer. Fjern eventuelle døde, beskadigede eller krydsende grene for at forbedre luftcirkulationen og fremme en sund vækst. Vær forsigtig med at beskære blomstrende buske, da du ikke ønsker at fjerne de blomsterknopper der er kommet ift. næste års blomstring. Har du træer i haven som er vækstet meget i løbet af de sidste måneder er det også nu at det kan give mening at beskære og forme og ligeledes sikre at de ikke står med for tunge kroner eller vokser uønsket ind i andet beplantning.
Håndtering af sommer tørke....Hvis den kommer
Sidste år var juni måned enormt tør og efterlod haverne gule og udtørrede. Det er slet ikke tilfældet i år, men måske der kommer mere sol og varme i juli måned og i det tilfælde er det væsentligt at huske vanding af beplantning i haven og eventuel også græsplæner. Visse elementer i haven kan bedre klare tørken end andre og det er relevant at overveje hvor man sætter ind med vanding og hvordan man får prioriteret bedst muligt, hvis det skulle vise sig nødvendig i løbet af de næste uger. Lige nu er det ikke vand vi mangler og det er derfor ikke sikkert, at de almindelige tørkeperioder vi ellers har oplevet de senere år vil opstå i 2024. Men skulle det ske, så er nedenstående råd brugbare 🙂
Man skal altid være vandøkonomisk i haven, særligt hvis tørke opstår. Prioriter vanding af de mest sårbare planter i haven, som fx nyplantede træer, stauder, buske, blomster og grønsager. Vandingen bør primært ske tidligt om morgenen eller sent om aftenen for at minimere fordampningen. Hvis de ter tilladt i dit område så kan man opsamle den smule regnvand der eventuelt komer og bruge til vanding i haven.
En effektiv metode til at bevarer lidt fugtighed i jorden er at anvende mulch omkring visse planter. Dæk jorden med et lag af organisk materiale, så som halm, barkflis eller kompost. Mulch hjælper med at reducere fordampningen, holder jorden køligere og hæmmer faktisk også ukrudts vækst. Sørg for at laget af mulch opretholdes i et jævnt og tykt lag der hvor det fx udlægges i køkkenhaven.
Med begrænset vandressource skal vi være strategiske med vores vedligeholdelsesopgaver i haven og prioritere i hvilke er vigtigst. Fokuser på at pleje planterne, fjern de visne blomster, beskær syge eller beskadigede grene og foretag grundig ukrudtsbekæmpelse. Alt dette sikre at planterne og bedene får den nødvendige opmærksomhed og ressourcer til at klare tørken bedst muligt.
De intense sommerdage med masser af varme kan forårsage solskoldning på visse planter og blomster. Beskyt dine planter i potterne ved at rykke dem ind på delvise eller fulde skyggepladser og opsæt midlertidige skyggestrukturer omkring sarte blomster i bedene. Giv dem vand og beskær ikke for kraftigt.
Græsplænen hvad med den? Selvom det kan være meget ærgerligt for havens udseende betyder det dog ikke at plænen er død eller ikke bliver grøn igen, hvis den først bliver lidt gul pga. mangel på vand. Den går i dvale og venter på nedbør, som når det kommer vil hjælpe græsset tilbage til sin grønne farve og mere bløde tekstur. Giv den kærlighed ved at holde ukrudtet væk, og læg eventuelt muld og græsfrø ud på skallede og medtagede pletter. Når nedbøren så vender tilbage vil det spire og græsset vil igen brede sig.
Har du lige op til en eventuel tørke fået vertikalskåret din plæne og givet den en lidt hård behandling eller har du fået anlagt rullegræs vil det være nødvendigt at vande for en periode, til græsset er kommet sig eller har fået fat med rødderne. Ellers vil den nemlig gå til i en tørkeperiode og ikke kunne klare sig gennem uden vand. Det er naturligvis under forudsætningen for at det er tilladt at vande i sin have og at man vander smart og økonomisk.
Regn, regn og mere regn
Alt det ovenstående omkring tørke var meget relevant sidste år i juni og start juli måned, men i år har det slet ikke være relevant at overveje tørke, endnu i hvert fald. Vi har nemlig fået regn og så lidt mere regn og alt er grønt og frodig og absolut ikke tørt. Faktisk er der mange steder, hvor mængderne af regn og den hastighed den er faldet med, som godt kunne have undværet det og hvor regnen har forårsaget oversvømmelser og ødelæggelser. Det gælder både for haver, marker og grønne arealer i byerne. Og faktisk gælder det også for gader og huse, for med den mængde regn vi har fået er der flere steder hvor der har været oversvømmelser, som var det efterår.
Både regnen i år og tørken sidste år giver anledning til, at vi husker at planlægge din fremtidige have eller forandringer i haven, med både tørken og regnen i mente - eller klimaet i det hele taget.
Vi ser både perioder med tørke og perioder med urimeligt store mængder regn og begge dele er en påmindelse om, at klimaet forandre sig og at vores kommende somre måske vil ligne denne eller sidste års mere og mere. Det kan derfor være en ide at overveje at have flere tørketolerente planter i haven og ligeledes flere regnvandsløsninger, så man undgår oversvømmelser af haveområder.
Overvej at plante arter, der naturligt trives i et tørt sommerklima og som ikke går til, hvis der ikke falder ret meget nedbør. Og overvej ligeledes hvordan haven kan bygges op og hvordan niveauerne bedst giver mening ift. at beskytte huset og andet fra regnvand i store mængder.
Sommermagi i haven: Pleje, lege og slap af under solen!
Hvis der er en ting juli måned betyder for de fleste af os så er det sommerferie og flere timers fritid derhjemme. Så haven skal nydes og de muligheder for ophold man har skabt og indrettet skal bruges. Så selvom der er opgaver man skal udføre i haven er det vigtigste i juli måned at nyde haven, lege med ungerne og spille havespil. Planlæg tid til at slappe af i dine havemøbler, læs en bog i skyggen og spis måltiderne ude på terrassen. Alt det arbejde man udfører i haven året rundt betyder at man netop nu kan læne sig tilbage og nyde det. Husk at bruge de grønsager, frugter og krydderurter som er klar nu og arranger grillaftener med familie og venner.
Ukrudtsbekæmpelse
Ud over vanding af det som har behov for det, er bekæmpelsen af ukrudt en opgave, som kan være vigtig stadig at være over i juli. Ukrudtet trives nemlig nu og kan konkurrere med dine planter om de få ressourcer der er tilgængelige i jorden pt. Fjern derfor uønsket vegetation, der stjæler vand og næringsstoffer fra dine planter. Husk at trække det op helt fra roden for at forhindre, at det vender straks tilbage. Du kan bruge hænderne eller en ukrudtsjern når du går din runde gennem bedene.
Gødning og næring
For at opretholde en sund vækst og blomstring er det vigtigt at tilføre den nødvendige og rette ernæring/næringsstoffer. Dine blomsterbede, potteplanter og grønsagshaven skal tilføres den rette mængde gødning som er tilpasset det de har behov for. Det er meget vigtigt ikke at overgøde og man bør derfor følge anvisningerne på pakken nøje, særligt i denne tørke. Man kan med fordel supplere med organiske materialer såsom kompost, der også er med til at forbedre jordstrukturen og tilføre naturlige næringsstoffer.
Hop ud i vandkamp og nyd sjove dage i haven med børnene
Det er for mange haveejere i de senere år blevet et populært valg at få ude spa eller pool i haven. Det kan gøres på mange måder og der findes mange forskellige produkter på markedet. Der er flere og flere som får bygget deres spa eller pool ned i terrassen og vi har i år allerede været med til at udføre netop den proces flere gange. Det bliver nogle spændende og flotte resultater, som vi er sikre på vil bringe glæde til hele familien. Skal det ikke være helt så omfattende så kan en vippevander og et par vandpistoler nu også bidrage til masser af vandsjov i haven.
Gød, gød så er du sød
Går du med tanker om et kommende haveprojekt? Ønsker du hjælp til planlægningen af dine havedrømme og dygtige folk til at udføre arbejdet?
Har du brug for faglig assistance til vedligehold af din have eller områder omkring erhvervsbygninger? til at føre dine havedrømme ud i livet? Så har vi et team af dygtige, faglærte anlægsgartnere, der står klar til at hjælpe.
Kontakt os i dag og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.