Anlægsgartnerens anbefalinger til haven i marts

Forfatter: Malene Vestermark

20-02-2024

Endelig forår!

Så er det marts og dagene bliver endelige længere og lysere. Lagde du løg ud i efteråret, så har der været godt gang i vinterblomsterne nu og der begynder så småt at være flere små tegn på liv i haven. Har du grønkål i køkkenhaven har de sikkert stået flotte og grønne helt frem til for nyligt, hvorefter de har sat sig til stokke. Vi er i Vestermark ret vilde med marts for nu begynder der er være godt gang i alle de grønne opgaver og vores anlægsopgaver bliver nemmere at udføre pga. forandringerne i vejret. Marts er et godt tidspunkt at begynde overvejelserne for, hvad der skal ske i haven den kommende sæson og indlede forberedelserne til diverse projekter eller plejeopgaver.     

Der kan stadig være nattefrost på en stor del af dagene i marts og er det tilfældet, så må man væbne sig med tålmodighed ift. at plante blomster osv. Der er dog stadig en del man kan gå i gang med og flere opgaver man kan udføre i haven igennem marts måned. I år har vinteren været meget våd og det kan betyde at jorden nogle steder stadig er sumpet og så må man vente med at gøre for meget på de områder.  

Så længe jordtemperaturen ikke er over 7 grader så sker der ikke noget i forhold til vækst hos de planter, træer og buske man har, men man kan sagtens begynde på forberedelserne til den nye vækstsæson, så man kommer allerbedst fra start. For de fleste af os kribler det i fingrene nu, for at komme ud og få startet på den sæson, der byder på mange lyse og lune dage. Heldigvis kan man sagtens gøre noget godt for sin have allerede nu og det har vi forsøgt at beskrive i dette indlæg.   

Pleje af græsplænen i marts

En af de første ting man kan gå i gang med, er at tjekke sin græsplæne og give den lidt pleje inden der kommer vækst i jorden. Fjern blade og grene fra hele plænen og tjek jordens ph værdi for at se om den har brug for en omgang kalk. Det kan tjekkes med lakmuspapir, som viser om ph værdien skulle være kommet under 7. Hvis resultatet er under 7 så skal plænen have en omgang kalk for bl.a. at forebygge forekomsten af mos. Man skal bruge ca. 8-10 kg kalk pr. 100 kvm græs og det strøs jævnt ud over hele plænen og gerne op til et par regnvejrsdage så det hjælpes ned i jorden.

Har du mos i plænen og skal der vertikalskæres?

Har du allerede et mosproblem i din plæne så er april et godt tidspunkt at fjerne det på, da mosset oftest sidder løst på dette tidspunkt af året. Det kan derfor give mening at planlægge nu, så man ikke kommer på bagkant af den opgave. Det kan gøres ved at foretage en vertikalskæring af plænen og derefter give den en god omgang pleje, så den kan komme sig godt ovenpå behandlingen, som uden den rette efterfølgende pleje ellers vil være meget hård for plænen.Efter vertikalskæringen og efterbehandlingen vil græsplanterne begynde at sprede sig og overtage de områder hvor mosset voksede før og man vil i løbet af den kommende periode få en mere mos fri og flot plæne.
Man kan godt selv foretage vertikalskæringen, hvis man kan leje eller låne en maskine til det og ellers må man i gang med en rive og håndkraft. Det er naturligvis vores anbefaling, at du lader professionelle udføre vertikalskæringen for dig, så behandlingen bliver udført korrekt og den efterfølgende skønhedsbehandling ligeledes bliver lavet på allerbedste vis. Vi ser indimellem græsplæner, hvor der er blevet skåret for dybt eller den efterfølgende skønhedsbehandling ikke har været tilstrækkelig og i det tilfælde vil plænen være værre stillet end før behandlingen. Vi og andre anlægsgartnere, tilbyder gennemgange og plejer af græsplæner og det er en god ide, at booke din anlægsgartner i god tid så man ikke kommer på bagkant af opgaven.

Der er som regel ikke vækst i græsset i marts måned, men med de stigende temperaturer vi er begyndt at se, kan det naturligvis ikke udelukkes at væksten i jorden indimellem starter op i løbet af marts måned. Er dette tilfældet så kan det være en god i de at gøre sin robotplæneklipper klar til den nye sæson allerede i denne måned. Har man ikke en robot må man holde øje med hvornår det er tid til at slå græsset for første gang efter vinteren. 

Er du interesseret i at læse mere om hvad du skal være opmærksom på i forhold til græsplænen efter vintersæsonen, så kan du med fordel læse det blogindlæg vi tidligere har skrevet, som handler om netop dette. 

Forårsklargøring og beskæring

Hos vores grønne gartnere fylder forårsklargøring af kundernes haver meget i denne og i den næste måned. De foretager samme gennemgang af haverne, som der beskrives i dette indlæg. Ud over pleje af græsplænen så fylder beskæring af træer og buske også meget i både februar og marts måned. De fleste træer og buske kan beskæres, også frugttræer, lige med undtagelse af blommetræer, som ikke tåler en beskæring på denne tid af året. Beskæring er en god i de ift. at sikre en god ny vækstsæson med flotte nye skud og masser af vækst i planterne. Vejret og temperaturerne, både nat og dag, har en del at sige ift. hvornår det er bedst at beskære diverse træer og buske. Den del holder vi øje med og sender gartnerne ud på opgaverne når det giver allerbedst mening i forhold til netop den type planter man har booket beskæring til.

Det er ikke alt i haven man må begynde at beskære endnu og fx, roserne, lavendlerne og hortensia må vente til man er helt på den anden side af nattefrosten. Hvis du er i tvivl om hvilke planter, træer og buske som ikke bør beskæres nu så er internettet en god ven og ellers kan man med fordel booke sin lokale gartner til opgaven. Hos os kan man have en fast aftale om løbende vedligehold af sine udeområder, herunder beskæring af havens planter, på de helt rigtige tidspunkter på året. Alternativt kan man bede om et engangsservice, hvor det kun er den årlige beskæring eller måske hækklipning vi skal tage os af. Vi forsøger altid at tilpasse os kundens ønsker, men med vores faglighed i baghovedet, så det arbejde vi udfører og tidspunktet det udføres på, giver bedst mening for de planter det drejer sig om.   

Køkkenhaven og forspiring

For at vende tilbage til haveopgaverne i marts så er turen nu kommet til køkkenhaven, som også skal have en tur inden den nye vækstsæson. Det er nemlig en rigtig god ide at klargøre jorden til den ny sæson med forskellige grønsager. Start med at fjerne alt det gamle, visne og ødelagte og kultiver jorden godt og grundigt, så den er klar til nye frø og spire.
Det kan være en god ide at dække jordområdet til med noget kraftigt plastik, som holdes nede af fx sten. Det hjælper til at forvarme jorden så den hurtigere kan blive klar til nogle tidlige grønsager. Alternativt kan man benytte sig af minidrivhuse, som placeres i haven og tager sig af forspiringen inden skuddene så kan overflyttes til jorden i køkkenhaven og fortsætter sin vækst der. Har man et stort drivhus i haven eller et orangeri kan man også lave forspiringen der.  

Kan der plantes noget i haven i marts?

En anden opgave som begynder at fylde en del for vores grønne hold i denne måned og de næste måneder at plantningen af barrodsplanter, fx hæk. De har nemlig kun godt af den tidlige plantning, som faktisk er med til at højne sandsynligheden for at hæk- eller buskplanten vil etablere sig godt og komme godt fra start på dens nye placering. Vi har i det hele taget altid mange planteopgaver i løbet af både forårsmånederne og efterårsmånederne og det er nogle skønne opgaver, som skaber flotte forandringer i kundernes haver. Vores anlægshold udfører flotte etableringer eller renoveringer af haver hele året rundt og så kommer det grønne hold med plante finish i foråret eller efteråret, hvor langt de fleste planter har bedst af at komme i jorden.    

Ukrudtsbekæmpelse og tidlig renholdelse i haven

Den sidste faste opgave i haven i det tidlige forår er renholdelse af jord og bede. Det er nemlig sådan, at en af de ting som begynder sin vækst tidligst i haven, faktisk er det man mindst vil se, nemlig ukrudt. Men egentligt er det meget fint, for så kan man nemt se det uønskede vækst, og lave en god omgang ukrudtsbekæmpelse. På denne måde er der lavet en god rengøring inden det man gerne vil se vækste og blomstre, begynder at springe ud, og man har været med til at give sine planter gode vækstbetingelser fra starten. Har du bede med bunddækkeplanter er denne tidlige renholdelse særligt vigtig, for så vil planterne hurtigt sprede sig og lukke bedet af, hvilket vil betyde mindre ukrudt i bedet resten af foråret og sommeren. Hvis du har nogle potter med jord stående fra sidste år kan de med fordel også få en lille overhaling. Fjern eventuelt ukrudt og vend jorden godt rundt og bland måske lidt ekstra muld i potten. Så er de klar til at få nye planter og blomster når temperaturerne kommer lidt højere op.

5 gode råd og tips til haven i marts

  • Hold græsplænen ren for blade, grene, afklippet græs osv. og giv den en omgang kalk.

  • Har du mosproblemer så er slut marts/start april et godt tidspunkt for vertikalskæring. Husk den efterfølgende skønhedsbehandling og pleje, så plænen kan komme sig godt ovenpå behandlingen.

  • Gennemfør beskæring af buske og træer, hvis vejret og temperaturerne passer til opgaven.

  • Klargør køkkenhaven og dennes jord til den nye sæson. Start eventuelt forspiring i drivhus allerede nu.

  • Ukrudtet begynder at vækste før det meste andet i haven og der kan derfor med fordel laves en gennemgang af bedene allerede nu. Er der ukrudt bør det fjernes så den ønskede beplantning bedre kan komme til når væksten for alvor går i gang.

    Det allerbedste ved at have skrevet et indlæg om marts måned i haven er, at det betyder den næste måned hedder april og så er foråret for alvor i gang 🙂     

Om forfatteren

Malene Vestermark

HR & Administrationsmedarbejder

Malene er blevet en del af Vestermark-familien gennem sit ægteskab og har fået stor kærlighed til alt, der har med haver, anlæg og virksomheden at gøre. Hun har dedikeret sig til at læse alt, hvad hun kan om haveverdenen, og hun er begejstret for at skrive om forskellige emner og temaer, der er relevante for virksomheden og anlægsgartnerfaget. I sin fritid har Malene har en særlig interesse for alle slags dyr, så hvis der på et tidspunkt dukket et indlæg om muldvarper, høns eller løbeænder i haven, kan du være sikker på Malene står bag. Til daglig sidder Malene på kontoret og tager sig af opgaver vedr. HR, administration samt opgaver knyttet til hjemmeside og sociale medier.

Hvad siger vores kunder om os

Michael, Bramming

Vores ønske var at få omlagt forhaven og både Andreas og Jørgen kom med gode inputs og forslag til forandringer inden opstart. Vores oplevelse af kontakten med dem undervejs var rigtig god og vi har fået stor glæde af den færdige forhave som løfter hele husets fremståen. Medarbejderne var høflige og hjælpsomme og lavede flotte resultater. Det var de samme folk der var tilknyttet projektet under hele processen, hvilket gav et rigtig godt flow. Vi har ikke fortrudt at vi gav Vestermark frie tøjler ift. ideer og vi kan varmt anbefale dem til andre

Hvad siger vores kunder om os

Elna & Karl Christian, Greves Gård

Vi har været super godt tilfreds med arbejdet, som I har udført.
Jeres folk er flinke og omhyggelige, og vi har allerede anbefalet jer til andre.
Så der kun godt at sige

Hvad siger vores kunder om os

Jenny og Bjarne, Ribe

Vi bruger Vestermark til vedligehold, beskæring mm. og vi er godt tilfredse. De gange vi har fået hjælp fra Vestermark, har det været helt i top og vi vil anbefale Vestermark varmt til andre

Hvad siger vores kunder om os

Susanne og Per, Ribe

Vi har brugt Vestermark igennem de seneste år til bl.a. vedligehold af haven, fået lavet terrasse, plantet træer/buske mv. Vi forbinder Vestermark med kvalitet, grundighed og erfaring. Vi sætter krav til udførelsen af arbejdet og det er indtil nu næsten blevet indfriet hver gang, de har været her. Vi har haft en periode, hvor kvaliteten ikke levede op til vores forventninger, men det blev løst hurtigt i ro og mag med ledelsen. Medarbejderne møder altid med et smil og er både kompetente og behagelige mennesker. Vi fortsætter det gode samarbejde og kan varmt anbefale Vestermark til andre

Hvad siger vores kunder om os

Lene og Erik, Esbjerg

Vi er yderst tilfredse med samarbejdet med Vestermark fra start til slut. De har været meget lydhøre for vores ideer, men også vejledt i andre retninger når der var behov for det. Vi havde et godt forhold til de dygtige og venlige medarbejdere, da arbejdet stod på.
Vi er meget glade for vores nye have

Hvad siger vores kunder om os

Per, Esbjerg

Andreas Vestermark var god til at lytte og forstå vores ønsker og kom også med gode forslag til ændringer i tilbuddet.
Udførelsen af arbejdet var meget effektivt og i top. Det var tydeligvis et stærkt team der udførte opgaven og som havde fokus på kvalitet også i valget af materialer - Vi fik det vi ønskede os. Kan kun anbefale Vestermark

Hvad siger vores kunder om os

Grete og Ib, Esbjerg

Vestermark udfærdigede et oplæg til en total omlægning af vores eksisterende have, hvor der blev lyttet til vores ønsker og de kom med gode råd. Vestermark var til stede for at opstarte sine folk og efter 11 arbejdsdage havde vi en helt ny have med tilhørende vandkunst, granit møbler samt nye belægninger.
Vi har ligeledes en vedligeholdelsesaftale med Vestermark og vi har i de sidste 17 år haft besøg af verdens bedste gartner, Jan, 3 gange årligt. Det betyder at haven er til stor glæde for os 365 dage om året. Vi kan på det varmeste anbefale Vestermark A/S